Lidt om Thorsgade

Velkommen til afdelingen på Thorsgade, som er ét af MellemStoppets Børne- og ungehjem.
Hverdagen på Thorsgade bærer præg af en familielignende stemning, hvor psykologisk ilt, indre ro, stabilitet og forudsigelighed er grundelementer i de unges hverdag. Udover de fælles måltider kan aktiviteterne være samlingspunktet for den unge. Vi har fokus på ADL træning, sund ernæring, daglige pligter, læring om økonomi, stabilitet og genkendelighed.

Der vil blive afsat tid til lektielæsning, fælles hyggestunder med motiverende samtaler, madlavning, TV/film, kreativitet og ture ud af huset. Da vi bor i Odense C, er der en masse muligheder for kulturelle, udviklende og aktive fritidsinteresser.

Personalet tilstræber at skabe så familielignende rammer, som det kan lade sig gøre. Vores hverdagsstruktur er meget lig andre familier med faste rutiner og gøremål. Ligeledes fastholder vi traditioner og festlige lejligheder således, at de unge ikke oplever at være anderledes.

Thorsgades målgruppe
MellemStoppet, Thorsgade, modtager unge med sociale samt psykiske problemstillinger herunder indadreagerende og selvskadende adfærd.
Thorsgade er en specialiseret afdeling under MellemStoppet for indadreagerende, selvskadende- og suicidal truede unge.

Målgruppe

Aldersgruppe
15 – 22 år

– 5 pladser

Afdelingen er godkendt til

  • Selvskadende adfærd
  • Indadreagerende adfærd

MellemStoppet

Den unge får en primær samt en sekundær kontaktperson. Hos MellemStoppet har vi fokus på loyalitet, både mellem medarbejderen, den unge, og i samarbejdet med rådgiver. Vi har fokus på det gode samarbejde og på at arbejde progressionsfremmende i processen.

Læs mere om os

Kontakt os

Det overordnede mål er, at give den unge tryghed, nærvær og omsorg. Hvis du har nogle spørgsmål eller vil i kontakt med os, så send os en mail, eller udfyld formularen.

Kontakt os